I BAREN

Vi tilbyder flere forskellige løsninger, når det kommer til forfriskninger i bussen. Uanset hvor meget og hvilken slags alkohol/sodavand eller andet, I gerne vil have med om bord, så kan det lade sig gøre.

1. Den billigste løsning
I må have alt jeres egen alkohol og sodavand med om bord på bussen. Så uanset hvor mange kasser, der er tale om, eller hvor mange flasker I tror, I kan nå at drikke på turen, så kan I have det med. Det eneste I skal sørge for er at have det med jer, når I stiger på bussen. Hvis I ikke har mulighed for dette, så kan I også komme ud til os og aflevere det dagen før. Så opbevarer vi det, og vi sørger for, at det er på bussen, når I skal feste.

2. Indkøbslisten
Har I ikke mulighed for selv at handle ind til festen, så send os en indkøbsliste, og vi sørger for, at varerne er om bord, når vi ses. Vi handler i Føtex. Denne løsning koster kun varenes pris.

3. Fri bar
Gider I ikke overveje, hvor meget eller hvor lidt I kan nå at drikke undervejs på turen, så kan I benytte vores fri bar-tilbud. Vores fri bar indeholder rom, vodka, gin og dertilhørende sodavand. Det koster fra 100,- kr. i timen pr. person.

Home » I baren